2,2 sek.......

Idag skulle der kæmpes om de 6 pladser i A-finalen. Vi var i semifinale med SWE, NED, POL, GBR og GER.

POL, GBR og GER var kommet direkte fra indledning i semifinalen, så de kunne forventes at ro hurtigst, af disse tre både tippede vi at polakkerne ville være de svageste.

Taktikken for semifinalen var som vi "plejer", dog skulle vi give den lidt ekstra gas samt ro en mere aggressiv 2. 500 m. Ifølge træner Poulsen skulle vi ro vores livs løb for at komme i A-finalen, så oplægget til løbet var at prøve at presse/knække en af de 3 favoritter, og derudover at se hvor tæt vi kunne komme på en finale-plads.

Vi får en super start, fed fornemmelse at kigge ud efter starttagene og konstater at vi fører, vi holder føringen frem til 500 m, men GER og GBR kommer nærmere og nærmere. Vi formår at holde en bedre 2. 500 m end hidtil her ved VM, men GER og GBR går dog forbi os. Ved 1000 m er vi fortsat foran POL, men ved næste 500 m mærke er de gået forbi os. Vi kommer i mål 2,2 sek efter POL ...... en bådlængde fra en A-finale plads, det er ærgeligt, men vi roede et fantastisk løb, og vi er stolte af det.

Imorgen kl. 15.36 ror vi om placeringerne 7 - 12, vi møder SWE, NED, CUB, USA og HUN

Status før, under og efter opsamling

Idag skulle der så kæmpes om at blive blandt de tre første over målstreg og indkassere adgangsbillet til fredagens semifinaler A/B. Som tidligere nævnt, havde vi trukket HUN, KOR, CUB og MEX. Af disse, havde vi mødt Mexico i indledende og HUN var heller ikke helt ukendt for os, da vi fik nogle løb mod dem til World Cup II i Munchen.

Vi følte selv, at det formentlig og forhåbentlig var en overkommelig opgave, men vidste også at man ikke skal afskrive nogen.

Vi roede ud til løbet med tillid til hvad vi hver kan bidrage med og til hvad vi vidste vi kunne lave sammen.

Starten gik! Vi kom godt fra start. Faktisk rigtig godt. Vi ved vi er hurtige startere, men var alligevel overrasket over hvor hurtig vi trak fra feltet. Efter en 700m begyndte cubanerne dog at røre på sig, så meget at deres spidsbold ved 1000m lige havde rykket sig foran vores.

Efter et par kommandoer fra os begge, begyndte vi med ca. 600m igen at rykke ind på dem. Grunden til at vi lige nu kun har cubanerne med inde over er fordi de øvrige både ikke rigtig kom til at spille nogen rolle før på de sidste 500m.

Vi begynder at øge tempoet, og et godt stykke på de sidste 500m virkede det til at Cuba var faldet lidt hen. De opdager sent hvad vi har gang i, men desværre er det lige akkurat nok til at de passerer målstregen først...ØV!

Først ser vi det er med 0.03 sek, senere finder vi ud af det var 0.01!

Da vi et par timer senere sidder og snakker med træner Thomas om opsamling og fredagens semifinale, kommer vi frem til den konklusion, at det er to ret lige semifinaler at komme i, så om man var kommet ind som etter eller toer i opsamling, havde ikke gjort den store forskel. Dog er det jo altid sjovest at vinde...

Opsamlingen på dagen løb lyder således:

God start og meget bedre tempo og spurt end i indledende. Dog skal styringen lige gøres lidt bedre og vores svagheder skal mindskes i fredagens løb.

Det bliver et hårdt, men sikkert godt løb. Vi er virkeligt oppe mod de bedste og det holder os til ilden!

Vi har et rigtig hårdt løb foran os på fredag, men vi glæder os til at fyre alt af!

Indledende - Første løb ved VM

I vores første lob ved VM skulle vi i kamp mod GER, NED, GRE og MEX, en 1. og 2. plads ville give direkte adgang til semifinalen på fredag, øvrige både skal i opsamling onsdag.

Vi gik på vandet med både en plan A og B, plan B skulle iværksættes såfremt Helles ryg under opvarmning eller under løb gjorde ondt. Heldigvis kunne vi holde os til plan A, som var give max gas. Vi vidste på forhånd at tyskerne og grækerne er oplagte finalehold. Så der skulle virkelig noget ekstra til at opnå en direkte semifinale-plads.

Vi fik en god start, hvilket vi også til world cup i Munchen viste er en af vores styrker.
Grækerne var hurtig væk, men vi fulgte godt med tyskerne de første par hundrede meter. Ved 500 m lå vi fortsat nr. 3 med ca. 1/2 bådlængde ned til NED og 1 1/2 op til GER, ved 1000 m var billedet ca. det samme. Herefter begyndte NED at tage lidt ind på os, de var vist oppe forbi os på et tidspunkt, men vi holdt trykket og koncentrationen og begyndte stille og roligt at glide fra dem igen. På de sidste 500 m øgede vi tempoet en smule, vi var for langt efter GRE og GER til at ændre udfaldet af lobet, men med 2 dage til næste lob kunne vi ligeså godt øve spurten. Ved 200 m igen øgede vi tempo og tryk og kom i mål på 3. pladsen.

Vi er tilfredse med placering og løbet, specielt taget den sidste uges sygdom og skade i betragtning. Da det ca. er en uge siden vi sidst har roet i højt tempo, har vi formentlig en del at kunne hente der til næste lob.

Sammenligner man tider fra de øvrige heats i dag, saa har vi 7. hurtigste tid, hvilket tegner godt for opsamling.

I opsamling på onsdag kl. 10.30 skal vi ro mod KOR, HUN, CUB og MEX. De 3 hurtigste både går videre til fredagens semifinale.

Ankomst til Poznan

Fredag, var afrejsedag fra Volkermarkt, vi blev hentet på hotellet kl. 5(!!!) og fløj til Poznan via München.

Mia roede U23 VM her i 2004 og Helle roede World Cup her i 2008, så vi havde begge tidligere stiftet bekendskab med robanen, hotellet og byen. Både hotel og robane ligger midt i byen, og lad det være sagt med det samme, det er ikke nogen køn robane, men hvem tænker også på det, når først den grønne lampe lyser. Desværre kan den også være udsat for en del vind, hvilket vi begge har oplevet i hhv. 2004 og 2008. Vores mål med den første træningstur på banen var derfor at fastholde at sidde afslappet i båden, som vi har fokuseret på gennem hele træningslejren, og ikke lade vind og mest af alt dønninger fra andre både påvirke os. Det forløb rimeligt, men efter 11,5 km roning indtræf et "uheld", Helle fik et smæld i ryggen og kunne ikke ro mere. Mia måtte ro båden ind alene og så var det ellers bare hurtigt tilbage til hotellet og få behandling hos fysioterapeuten. Meldingen fra ham var, at det tilsyneladende var højre SI led der var smuttet en tur. Ryggen er i bedring nu, men i dag stod den på alternativ træning, byvandring til Helle og Mia måtte en tur i ergometer. Pokkers ærgerligt at blive skadet kun 2½ dag før vores første løb her ved VM, men vi håber og regner med at ryggen bliver klar til mandag, hvor vi skal ro indledende kl. 11.18.

De sidste dage af træningslejren

Tirsdag stod den ligeledes på distancer om morgenen, dog denne gang med 3*1000m. Her viste det samme billede sig som dagen før; vi lå godt i svinget, selvom Mads var begyndt at lukke mere op for sluserne.

Vi leverede en stabil præstation, som gjorde at vi nu ved at selv ved en moderat præsation, er vi godt med. Dog regner vi jo med at skulle ud og give den max gas i alle løb i Poznan! :-D

Tirsdag eftermiddag og onsdag formiddag stod der let steady state på programmet. Nedtrapning var hermed begyndt og med to steady state pas samt en halv fridag onsdag eftermiddag, skulle vi begynde at mærke at kroppen blev helt frisk igen.

Den halve fridag blev brugt på middagslur, se film og så skulle kampen om Alpe Diex udkæmpes. Feltet var lavt besat, men niveauet, uden tvivl, højt. Kampen stod mellem fyssen Anders, enåres-drengenes træner Bent Fransson og vores, Thomas (Pølle) Poulsen. Vi havde delt os i to grupper; En gruppe der sendte dem afsted og en gruppe der var flittige med kridt på vejen til mål (indkøbt af Helle :-))
Resultatet af denne dys blev at Thomas vandt med den hidtil hurtigste tid af alle trænere nogensinde, mens Anders indtog 2. pladsen. Sølvræven (bedre kendt som Fransson) placerede sig på 3. pladsen. Havde de dog også haft en nedkørsel på ruten, var resultatet nok blevet endnu tættere i det sølvræven ikke var til at skyde igennem på vejen ned fra bjerget. Det var en sjov og god måde at bruge sin halve fridag, der ikke krævede mange kræfter.

Torsdag skulle vi så køre de sidste distancer inden afrejsen til Poznan. Denne gang en 1000m og 500m. Desværre havde Helle vaklet de sidste par dage med noget i kroppen, som hun ofte mærker inden sygdom rammer hende. denne morgen var hun ikke helt frisk og vi besluttede at ro et roligt pas og få hende frisk, fremfor at presse citronen og risikere hun ikke var frisk til mandagens løb. Det har vist sig at være den helt rigtige beslutning.

Vi har arbejdet lidt med balancen her i Vôlkermarkt. Mens Mia synes den ligger i den ene side, synes Helle den anden. Derfor har vi også arbejdet med finde et kompromi, således at vi begge kunne sidde godt og afslappet for det. I torsdagens to steady state programmer blev der arbejdet godt med dette og deet begyndte så småt at falde på plads (men der er altid plads til forbedring:-)).

Efter 2. pas blev bådene rigget af og pakket. Senere på aftenen sendte vi Fransson og Thomas afsted med dem, med kurs mod Poznan...

Distancer

.. efter søndagens halve fridag, som bl. a. bød på en dukkert i nærmeste badesø, var vi mandag morgen klar til distancer, igen.

Der skulle roes en 1500 m, 1000 m og 500 m. I dag havde vi fået nye "legekammerater", idet LM2- valgte at ro mod de "små" både i stedet, så dagens modstandere var LW1x (Juliane), LM1x (Mads), W2x (Lea/Fie) og LM2- (Lasse/Jacob). Her er ingen baner, så der roes på tid i stedet, iht. verdensrekorder og med jagtstart. LM1x, W2x og LW2x startede dog samtidigt. Som det også har været tendensen på tidligere distancer, så sluttede vi ca. ½-1½ bådlængde efter Mads, så vores niveau synes rimeligt stabilt. Følelsen i båden var dog ikke helt tilfredstillende i forhold til tidligere distancer, men stadig ok, vores "bundniveau" er blevet hævet betragteligt.

LM2- vandt 1500 m, de havde dog også sørget for at "føre" med en bådlængde allerede da vi lå til start. Mads vandt 1000 m og 500 m.

Træningslejr i Völkermarkt

Hermed det første indlæg og den første beretning fra træningslejren i Østrig.....

Efter en længere udtagelsesproces og en reducering af gruppen fra 4 til 2, satte vi os, lørdag d. 1 august, på flyveren med destination Klagenfurt. Her blev vi hentet af en bus som skulle køre os de sidste 30min indtil vi havde nået den endelige destination - Volkermarkt.

Her indlogerede vi os på Hotel Krone og fandt os hurtigt til rette. Som nogen allerede på forhånd havde sagt; "føler man sig hurtigt hjemme".
Vi fik rigget båden til og de første pas gik med at få stille nysgerrigheden samt orienteret os.

Vi mærkede hurtigt en fremgang, både teknisk og fysisk, som også kom til udtryk i den første tirsdags 6km test (d. 4/8). Det skal dog lige nævnes at et par af bådene var ramt af enten sygdom eller havde været lidt uheldige med nogle dønninger. Dog talte tiderne sit tydelige sprog og vi endte på en 1. plads med en prognose på 91%. Hermed havde vi anerkendt og bevist at den tiltro træneren havde til hvad vi kan sammen, ikke er helt malplaceret.
Dog vidste vi også at med dette resultat, skulle vi nu holde fast i det gode arbejde og vise at vi ikke blot var en "døgnflue".

De næste mange pas begyndte fartmåleren at give bedre og bedre tal, så vi var spændte på at skulle køre ræs. Vi kører ræs mod de to lette scullere, Juliane Elander Rasmussen og Mads Rasmussen. Begge var med til OL sidste år, så det er creme de la creme vi kan måle os imod. Verdensrekorden for letvægtsherre-sculler er 2 sek hurtigere end for letvægtsdame-dobbeltsculler, så vi er godt tilfredse med at Mads ikke stikker af fra os i starten og kun får taget ½-1½ bådlængde på os.

Vi er gået ydmygt til værks og suget alle gode råd vi har fået fra Mads og træner Thomas Poulsen til os. Thomas har i mange år trænet Mads i dobbeltsculler og herfra kender han ham godt. Det har vi kunne bruge i diverse distancer og minutter til at presse os selv og Mads endnu mere, da Thomas har vidst hvad hans disponering (som regel) er.

Vi har nu rundet dag nr. 15 og har fået en masse kilometre sammen. Vi har de seneste par dage oplevet et par pas, hvor hele passet ikke har været på niveau med den første uges. Det har skabt lidt bekymring om vi nu var ved at falde tilbage, men vi er blevet forsikret af træner Thomas at der ikke er nogle grund til bekymring og en endelig bekræftelse af hans ord kom fysisk til udtryk i torsdagens 4*5min i banetempo.

Så den første beretning herfra slutter med et "alt vel". Vi har det godt sammen, båden går godt og træneren er tilfreds. Vi tager ikke noget af det for givet, for vi har kunne se hvor hurtigt det desværre kan vende. Men vi er gode til at fokusere på de gode ting på vand, såvel som land.

6 dage tilbage hernede, så går turen til Poznan. Vi er begyndt at blive lidt spændte på hvad Poznan vil give os af erfaringer og oplevelser...