De sidste dage af træningslejren

Tirsdag stod den ligeledes på distancer om morgenen, dog denne gang med 3*1000m. Her viste det samme billede sig som dagen før; vi lå godt i svinget, selvom Mads var begyndt at lukke mere op for sluserne.

Vi leverede en stabil præstation, som gjorde at vi nu ved at selv ved en moderat præsation, er vi godt med. Dog regner vi jo med at skulle ud og give den max gas i alle løb i Poznan! :-D

Tirsdag eftermiddag og onsdag formiddag stod der let steady state på programmet. Nedtrapning var hermed begyndt og med to steady state pas samt en halv fridag onsdag eftermiddag, skulle vi begynde at mærke at kroppen blev helt frisk igen.

Den halve fridag blev brugt på middagslur, se film og så skulle kampen om Alpe Diex udkæmpes. Feltet var lavt besat, men niveauet, uden tvivl, højt. Kampen stod mellem fyssen Anders, enåres-drengenes træner Bent Fransson og vores, Thomas (Pølle) Poulsen. Vi havde delt os i to grupper; En gruppe der sendte dem afsted og en gruppe der var flittige med kridt på vejen til mål (indkøbt af Helle :-))
Resultatet af denne dys blev at Thomas vandt med den hidtil hurtigste tid af alle trænere nogensinde, mens Anders indtog 2. pladsen. Sølvræven (bedre kendt som Fransson) placerede sig på 3. pladsen. Havde de dog også haft en nedkørsel på ruten, var resultatet nok blevet endnu tættere i det sølvræven ikke var til at skyde igennem på vejen ned fra bjerget. Det var en sjov og god måde at bruge sin halve fridag, der ikke krævede mange kræfter.

Torsdag skulle vi så køre de sidste distancer inden afrejsen til Poznan. Denne gang en 1000m og 500m. Desværre havde Helle vaklet de sidste par dage med noget i kroppen, som hun ofte mærker inden sygdom rammer hende. denne morgen var hun ikke helt frisk og vi besluttede at ro et roligt pas og få hende frisk, fremfor at presse citronen og risikere hun ikke var frisk til mandagens løb. Det har vist sig at være den helt rigtige beslutning.

Vi har arbejdet lidt med balancen her i Vôlkermarkt. Mens Mia synes den ligger i den ene side, synes Helle den anden. Derfor har vi også arbejdet med finde et kompromi, således at vi begge kunne sidde godt og afslappet for det. I torsdagens to steady state programmer blev der arbejdet godt med dette og deet begyndte så småt at falde på plads (men der er altid plads til forbedring:-)).

Efter 2. pas blev bådene rigget af og pakket. Senere på aftenen sendte vi Fransson og Thomas afsted med dem, med kurs mod Poznan...