Fredag, var afrejsedag fra Volkermarkt, vi blev hentet på hotellet kl. 5(!!!) og fløj til Poznan via München.
Mia roede U23 VM her i 2004 og Helle roede World Cup her i 2008, så vi havde begge tidligere stiftet bekendskab med robanen, hotellet og byen. Både hotel og robane ligger midt i byen, og lad det være sagt med det samme, det er ikke nogen køn robane, men hvem tænker også på det, når først den grønne lampe lyser. Desværre kan den også være udsat for en del vind, hvilket vi begge har oplevet i hhv. 2004 og 2008. Vores mål med den første træningstur på banen var derfor at fastholde at sidde afslappet i båden, som vi har fokuseret på gennem hele træningslejren, og ikke lade vind og mest af alt dønninger fra andre både påvirke os. Det forløb rimeligt, men efter 11,5 km roning indtræf et "uheld", Helle fik et smæld i ryggen og kunne ikke ro mere. Mia måtte ro båden ind alene og så var det ellers bare hurtigt tilbage til hotellet og få behandling hos fysioterapeuten. Meldingen fra ham var, at det tilsyneladende var højre SI led der var smuttet en tur. Ryggen er i bedring nu, men i dag stod den på alternativ træning, byvandring til Helle og Mia måtte en tur i ergometer. Pokkers ærgerligt at blive skadet kun 2½ dag før vores første løb her ved VM, men vi håber og regner med at ryggen bliver klar til mandag, hvor vi skal ro indledende kl. 11.18.
Hej Helle og Mia
SvarSletJeg er meget stolt over jeres løb,selv om det blev en 3 plads, i var kommet i det forkert heat. med den 7 bedste tid kan i kun se frem til semilfinale, selv med Helle,s ryg. Jeg håber at i er uden skader på onsdag og ro en 1 plads hjem
Held og lykke