onsdag den 26. august 2009

Status før, under og efter opsamling

Idag skulle der så kæmpes om at blive blandt de tre første over målstreg og indkassere adgangsbillet til fredagens semifinaler A/B. Som tidligere nævnt, havde vi trukket HUN, KOR, CUB og MEX. Af disse, havde vi mødt Mexico i indledende og HUN var heller ikke helt ukendt for os, da vi fik nogle løb mod dem til World Cup II i Munchen.

Vi følte selv, at det formentlig og forhåbentlig var en overkommelig opgave, men vidste også at man ikke skal afskrive nogen.

Vi roede ud til løbet med tillid til hvad vi hver kan bidrage med og til hvad vi vidste vi kunne lave sammen.

Starten gik! Vi kom godt fra start. Faktisk rigtig godt. Vi ved vi er hurtige startere, men var alligevel overrasket over hvor hurtig vi trak fra feltet. Efter en 700m begyndte cubanerne dog at røre på sig, så meget at deres spidsbold ved 1000m lige havde rykket sig foran vores.

Efter et par kommandoer fra os begge, begyndte vi med ca. 600m igen at rykke ind på dem. Grunden til at vi lige nu kun har cubanerne med inde over er fordi de øvrige både ikke rigtig kom til at spille nogen rolle før på de sidste 500m.

Vi begynder at øge tempoet, og et godt stykke på de sidste 500m virkede det til at Cuba var faldet lidt hen. De opdager sent hvad vi har gang i, men desværre er det lige akkurat nok til at de passerer målstregen først...ØV!

Først ser vi det er med 0.03 sek, senere finder vi ud af det var 0.01!

Da vi et par timer senere sidder og snakker med træner Thomas om opsamling og fredagens semifinale, kommer vi frem til den konklusion, at det er to ret lige semifinaler at komme i, så om man var kommet ind som etter eller toer i opsamling, havde ikke gjort den store forskel. Dog er det jo altid sjovest at vinde...

Opsamlingen på dagen løb lyder således:

God start og meget bedre tempo og spurt end i indledende. Dog skal styringen lige gøres lidt bedre og vores svagheder skal mindskes i fredagens løb.

Det bliver et hårdt, men sikkert godt løb. Vi er virkeligt oppe mod de bedste og det holder os til ilden!

Vi har et rigtig hårdt løb foran os på fredag, men vi glæder os til at fyre alt af!

1 kommentar:

  1. Hej Mia og Helle
    Det var frygtelig at se jeres tider og flag hen over skærmen på min pcd, og man kan ikke hjælpe jer, første var det et dansk flag, så et cuba flag, så kommer der lige pludselig andre flag der ville med for at komme ind som nr. 1-3, men det gik godt. Vi må se om vi kan se jer i morgen, vi er på vej til Sverige
    Gert

    SvarSlet